• ···

Træning med Tina Storm: Træningsprogram for ryg og ben

▪️HUSK AT LIKE MIN VIDEO OG SUBSCRIBE TIL MIN KANAL – DER ER EN MAAASSE LÆKKERIER PÅ VEJ TIL JER▪️

Så er der et træningsprogram klar til Jer. En del har ytret, at de gerne ville se et typisk program som jeg kører pt. Jeg tabte som sagt – efter min 1. graviditet – 32 kg på 6 måneder og her 5 måneder efter 2. graviditet mangler jeg stadig omkring 20 kg +/-. Jeg går egentlig ikke SÅ meget op i tallet på vægten, men fokuserer mere på, hvad jeg ser i spejlet. Som Khloe K siger: “I want to look fit naked!” Måske du kan finde lidt inspiration til din egen træning i mit program!?

MIT (MANDAGS-) TRÆNINGSPROGRAM FOR RYG OG BEN SER SÅLEDES UD PT:

🔹Opvarmning: 15 min. HIIT (Se tidligere opslag på min Instagram for forklaring, eller send en DM til min Instagram, så jeg kan tagge dig i opslaget – der er link til min profil i bunden af dette indlæg).

🔹Styrketræningsprogrammet:
3 x 8-10 Back Extension Machine
3 x 8-10 Cable Deadlift
3 x 8-10 Close-Grip Front Lat Pulldown
3 x 8-10 Seated Cable Rows
3 x 8-10 Straight-Arm Pulldown
3 x 8-10 Cable Hip Adduction
3 x 8-10 Leg Press
3 x 8-10 Narrow Stance Leg Press
3 x 8-10 Thigh Abductor
3 x 8-10 Thigh Adductor

🔹Afslutning: 10-15 min. HIIT.

Det er altid vigtigt at man presser sig selv hele træningen igennem. Man kan lige så godt give den gas, når nu man er kommet afsted. De sidste gentagelser skal være svære at komme igennem, men husk altid at lyt til din egen krop. Om man løfter 1 kg eller 25 kg er underordnet, så længe man presser sig selv maks bliver man stærkere.

Har du hørt min allerførste lydfil?

RIGTIG GOD FORNØJELSE!img_5145img_7076

img_7077661f3ef9-a10b-46cc-bc27-41a029ff9529

Follow my blog with Bloglovin
   

Motivations lydfil: Spænder du (også) ben for dig selv?

Spænder du (også) ben for dig selv? Det gør rigtig mange af os. Vi fortæller os selv, at vi ikke er gode nok. Dag ind og dag ud. Nogle fralægger sig skylden og lægger den over på andre. Det kan være alt fra Janteloven til ens folkeskolelærer. På et eller andet tidspunkt i livet er du nok blevet fortalt, at du nok ikke er god nok, eller klog nok, eller pæn nok, eller stærk nok. Det har forplantet sig og det lever du derfor hele dit liv efter, og pga. dét går du på kompromis med hvad du egentlig ønsker og gerne vil opnå her i livet. Det er trods alt lettere at give op på forhånd, end det er at fejle og potentielt give “dem” ret. Men hvad er det værste der kan ske? Det er at du falder. Falder, og må rejse dig op igen. Hvad end du gerne vil opnå med livet, er det først en failure, i det øjeblik hvor du giver op. Når du ikke længere rejser dig op og kommer videre, så kan vi tale om et nederlag. Ikke sekundet før det. Ikke timen før det. Ikke dagen før det, og uanset hvor mange gange du falder, er det først et nederlag når du smider håndklædet i ringen og giver op.

Hjernen vil altid prøve at tale dig ud af en anstrengende og krævende situation på forhånd.

Den humane hjerne er designet til, at beskytte os mod farer. Hvis noget ikke er behageligt og lige til, vil din hjerne straks forsøge at tale dig fra det. Det kan være alt fra en opgave på arbejdet, huset der skal gøres rent, en tidlig morgentræning der skal afvikles eller en konfrontation med en veninde. For Vores søn på 3,5 år er det situationer som når tøjet skal på om morgenen, når værelset skal ryddes op, og når han skal have overtøj på og ud af døren. Den lille hjerne prøver at tale ham ud af situationerne hver evig eneste dag. Om og om igen. Det er naturligt. For os alle. Store og små. Hjernen vil altid prøve at tale dig ud af en anstrengende og krævende situation på forhånd.

I morgen bliver bare aldrig i morgen!

Hvem kender ikke denne situation? Man skal rejse. Til sol og varme. Til pool og afslapning. Til kolde drinks og mad der bliver serveret. Man skal dog være i lufthavnen kl. 04.15. Er dét et problem? Nej! Intet problem. Du er der sikkert oven i købet før tid. Du skal jo også lige nå en kop kaffe med en lun croissant til og du skal helt sikkert også i Tax Free og slentre lidt, du skal dufte til alle de nye parfumer og prøve alle de nye design solbrillemodeller. Lad os så prøve en anden situation. Hvad hvis vi sagde, at du skulle møde op samme tid – kl. 04.15 – men i stedet for i lufthavnen med afslapning i vente, så skulle du møde op i træningscenteret til en hardcore cardio-/styrkesession, hvor kroppen skulle tæskes godt og grundigt igennem? Ikke den samme følelse du sidder med nu, vel? Det er også mørkt, og koldt udenfor. Der er tåget og det regner. Det er for tidligt, og for hårdt. Du er også for træt til at træne nu. Alt for træt, nej det går ikke og før du ved af det har du snoozet igen, og sover dejligt videre under den varme dyne. Du gør det bare i morgen. Dét gør du. I morgen er det perfekt at starte. I morgen er du klar, og så spændte du igen ben for dig selv. I morgen bliver nemlig højst sandsynligt det samme. På nær, at du også lige skal have overstået den der fødselsdag i weekenden, og cafébesøget med veninden, og fredagsøllen på arbejdet. I morgen bliver aldrig i morgen!

Succes opnåes gennem blod, sved og tårer.

Hvad end du gerne vil opnå her i livet, handler det om dit mindset. Det er hørt 1.000 gange før, men det passer. Tror du f.eks. selv på, at Ole Henriksen har et bedre liv end de fleste af os andre eller tror du på, at han har et bedre mindset end de fleste af os andre? Ole Henriksen er – som ingen andre – kommet sovende og uden nederlag til sin succes. Succes opnåes gennem blod, sved og tårer. Hvis ikke du har lyst til at give op om og om igen, er det højst sandsynligt ikke værd at kæmpe for. Intet der er meget værd kommer let til os, og det er kun de selvdisciplineret og hårdtarbejdende mennesker der opnår hvad andre håber på, at der kommer dumpende ind af brevsprækken en eller anden dag.

Selvdisciplinen til bare at gøre det, selvom du allerhelst vil give op.

Tro heller ikke at motivationen til noget svært kommer af sig selv. Den er ihvertfald hurtigt forbipasserende. Så snart du står på løbebåndet med puls 195 og en krop der er ved at falde sammen, er motivationen ikke det der driver værker. Det der driver værket er selvdisciplin. Selvdisciplinen til bare at gøre det, selvom du allerhelst vil give op. Igen. Kæmp dig igennem. Dag for dag. Time for time. Opgave for opgave. Træning for træning. Tanke for tanke. Vent aldrig på motivationen, for at opnå det du virkelig gerne vil i dit liv. Den er ikke vedvarende. Du kan ikke stole på den. Du skal styre hjernen i den rigtige retning. Tænk hvis alle de negative og usikre tanker du har blev erstattet med positive og sikre tanker? Det kræver øvelse, og disciplin. Dag for dag, men jo før du indser at du ikke skal vente på motivationen, men i stedet øve dig i at ændre hele dit mindset og rejse dig op igen, og igen og igen når du fejler, jo før får du det liv du ønsker dig, uden at spænde ben for dig selv.

img_5145img_7076

img_7077661f3ef9-a10b-46cc-bc27-41a029ff9529

Follow my blog with Bloglovin

Manden på den anden side af vejen..

img_9518

Da vi flyttede ind i Vores hus for små 2 år siden lå der et fint brev i postkassen. Sådanne et rigtigt håndskrevet brev, som man modtog dem I gamle dage. Allerede inden jeg åbnede det kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det var så hyggeligt at modtage, og hvem mon det var fra? Jeg åbnede det, og det viste sig, at være fra manden på den anden side af vejen. Han ville blot ønske os pænt velkommen til kvarteret. Han er en mand i starten af 80’erne. Han har sølvgråt velfriseret hår, er altid meget velklædt og har troligt sin pibe i munden. Han holder styr på sin have og sit hus på en måde der vil tage pusten fra de fleste. Det hele er yderst nydeligt og vedligeholdt.

Det var dog ikke lykkeligt længere.

Da jeg mødte ham første gang takkede jeg pænt for brevet og vi fik os en lille snak. Han fortalte levende, med et glimt i øjet, hvordan han altid havde boet her på vejen sammen med sin kone. Børn var kommet til, og børnebørn var kommet til. Minderne og glæderne var mange. Det var dog ikke lykkeligt længere, og med pludselige tårer i øjnene fortalte han hvordan konen en håndfuld år forinden, havde fået en sygdom der gjorde, at hun blev svagere og svagere, og huskede dårlige og dårlige. Hun var blevet ramt af den forfærdelige sygdom Alzheimers.

De første par år havde han holdt hende hjemme, passet og plejet hende, men han måtte sande som sygdommen skred frem, at han ikke kunne klare det længere. På de dårlige dage, som blev flere og flere, kunne hun ikke engang huske hvem han var længere. En skræmmende tanke eftersom de for længst havde fejret guldbryllup og levet sammen det meste af livet. Selvom han havde lovet hende, at han altid ville passe på hende og på huset, måtte han se den barske sandhed i øjnene og sende hende på plejehjem. Jeg fik en kæmpe klump i halsen af hans våde øjne og skrattende stemme. Man kunne mærke hans sorg og tab helt ind i knoglerne.

Det var lige rørende og livsbekræftende hver eneste gang.

Som tiden gik passede han fortsat på huset og havet. Det er en stor grund, men det har ikke slået ham ud. Han kom jævnligt trillende med sin kone i en kørestol, som blev foldet ud, efter turen i den sølvgrå bil. I et roligt tempo kørte de sammen gennem forhaven og op til huset. Fra køkkenvinduet af, kunne jeg fornemme hvordan han jævnligt stoppede og fortalte hende om de forskellige blomster, bede og træer. Han prøvede at bringe minderne frem igen, få hende til at huske hvem og hvor hun var, præcis som i filmen “The Notebook”. Det var lige rørende og livsbekræftende hver eneste gang jeg oplevede det, og dén dag flaget pludselig var på halvt blev jeg overvældet af en helt ekstremt ked-af-det-hed og fandt mig selv stående der med våde øjne i køkkenvinduet.

Nu var hele livet var væk. Alt hvad de havde oplevet sammen var forbi, og han havde passet på hende til det aller sidste, som han havde lovet hende. Også selvom hun intet kunne huske. Han holdt sit ord. Til aller sidste åndedræt. Han havde minderne og kunne huske hele deres levetid sammen, hun var død uden minderne.

I medgang og modgang, til døden os skiller.

Nogle måneder senere var huset så til salg. Og nu ér huset solgt. Jeg føler det har været solgt længe og da jeg snakkede med ham sidst, havde han et par måneders tid tilbage til at flytte. Han har flyttet i meget små ryk. Èn kasse af gangen. Man kan fornemme hvordan det må være noget af det aller sværeste i hele hans liv. Han skal snart sige farvel til alt det han kender, til alle hans minder, til rammerne der har rummet hele hans liv, for aller sidste gang. Og modsat hans afdøde kone husker han alt. Alle minder, alle grin, alle sorger, alle oplevelser. Så sent som i går gik han og fyldte i havesæk efter havesæk. Selvom huset er solgt og han ikke længere skal bo der, holder han sit løfte. I medgang og modgang, til døden os skiller. Han passede på sin kone til det aller sidste og det samme med huset, og haven. Jeg synes det er en meget smuk og livsbekræftende ting sådanne at opleve her fra den anden side af gaden. Må vi være mange der tager ved lære af manden fra den anden side af vejen..img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

Hvis jeg ikke kan amme..

img_9084

Med kun en lille måned til mit planlagte kejsersnit begynder følelserne at hænge ude på tøjet, og nervøsiteten melder sig så småt. Vores lille familie skal igen forøges og værelset for enden af gangen, med den meget Instagram-venlige indretning bliver snart taget i brug. Hvorfor jeg skal have et planlagt kejsersnit kan jeg måske komme ind på senere, men det har ikke noget at gøre med det, som jeg skrev om i indlægget her.

Et kejsersnit er trods alt ikke baaare lige!

Jeg har været til rigtig mange møder i denne graviditet, bl.a. grundet min spiseforstyrrelse. De profesionelle har holdt øje med min baby’s vægt, mit velvære – både fysisk og psykisk – og vi har talt rigtig meget om den kommende fødsel. Da jeg talte med en læge for et par gange siden, tog vi stilling til hvad jeg og min krop ville have det bedst med. Der var mange overvejelser oppe at vende. Et kejsersnit er trods alt ikke baaare lige, selvom de er super dygtige til operationen, nu om dage. Gudskelov, og ja – jeg er nervøs, spændt, glad, bange og alt der nu hører til, når man er SÅ tæt på at møde sin lille ny og alligevel så langt fra, for som jeg skrev i går på min Facebook:

“Den næste der siger, at den sidste måned går hurtigt..må dine arme være for korte og din røv klø – ligesom mine. God DAMN it!”

:-)

For mig er det ikke en dejlig og sød ventetid!

Slutspurten med vand, utilpashed, sure opstød, hedeture og alt der ellers hører til, er skudt i gang. Jeg havde lykkelig glemt hvordan det føltes, og det er jo nok det der gør, at man får én til..og én til!? Lige nu tænker jeg dog, at vi holder os til 2, for nej – hvor smukt det end er, at min krop kan skabe et andet menneske er jeg ikke i den kategori med kvinder, der simpelthen synes, at det er det mest fantastiske at være gravid. Og ja, det er dybt forfærdeligt for dem, der ikke kan blive gravide, og jeg føler virkelig med dem – virkelig, men derfor kan jeg altså stadig godt mene som jeg gør, og for mig er det ikke en dejlig og sød ventetid, selvom præmien i enden er det hele værd!

img_9085img_9086img_9087

Mht. amning gik det ikke specielt godt sidste gang. Da jeg forleden dag kiggede mine billeder igennem, du ved – som man gør inden man lukker øjnene for natten, så faldt jeg over et billede med en flaske, hvor i der var hvad der svarer til en lille slukke-tørsten-tår vel nærmest. Jeg kan huske, at jeg tog billedet fordi, at jeg ville vise min kæreste hvor meget jeg havde pumpet ud den dag, eller ved den ene pumpning. Jeg pumpede vel hver 2. til 3. time i en lang periode, for at få amningen op at køre. Det var så ikke særligt meget mælk, kan de fleste nok regne ud. Jeg pumpede og pumpede, og pumpede, og pumpede..og da jeg til sidst havde forsøgt i 4 måneder måtte jeg erkende, at der ikke var så meget som én dråbe tilbage på min mælkefabrik. Jeg følte mig ikke som en fiasko, men jeg syntes det var mega ærgerligt og kan huske, at jeg var mere ked af at stoppe, end jeg umiddelbart troede, at jeg ville være. Det var trods alt hyggeligt og helt specielt, at sidde der med sin lille skat i armene.

Set i bakspejlet ønsker jeg ikke at udsætte mig selv for alle de ting igen. Jeg vil prøve at amme – også respekt for dem der vælger anderledes – men hvis ikke det fungerer i løbet af den første måned, så stopper jeg altså denne gang..helt! Jeg vil ikke gennemgå samme forløb som sidst, jeg tror virkelig ikke på, at mælken – i min krop ihvertfald – pludselig bare løber til på 31. dagen’ish. Derudover ved jeg, at den modermælkserstatning man i dag kan købe er så god, at det hele nok skal gå. Der er aldrig noget der kan måle sig med modermælken nej, men gør det at man skal amme, koste hvad det vil og så dunke sig selv i hovedet hvis ikke det fungerer? I think not!

P.s Jeg takkede i øvrigt pænt nej tak til projekt “Smertefri fødsel” da beslutningen om et kejsersnit blev besluttet.img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Bloggens 4 mest læste indlæg #1

img_8329

Et lille tilbageblik på de indlæg, der i Marts måned havde flest læsere.

Måske du også vil læse med?

Vores (lidt for) vilde MD-scanning!

Derfor blev her helt stille..

Uge 24+0: Hvor meget har jeg taget på?

Lækre bløde bountykugler

Rigtig god påske, og læselyst.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad ønsker du at læse mere om her på bloggen?

img_5145img_7076

img_7077

REKLAMELINK

Follow my blog with Bloglovin

Sunde glutenfri havrevafler

img_8359

Indlægget indeholder reklamelinks.

Disse vafler er super nemme at lave, og mætter dejligt. De er allerede en favorit herhjemme – både til morgen, middag og aften.

Opskrift: Sunde glutenfri havrevafler

8 stk.

Ingredienser:

200 g glutenfri havregryn, almindelige kan bruges

4 små æg

4 dl havredrik, andet mælk kan bruges

1 tsk. vaniljepulver, ikke sukker

Evt. 1 tsk. stødt kardemomme

1 knsp. salt

Kokosolie til stegning, evt. en smagsneutral

img_8355img_8353img_8356

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser op i en blender.

Lad det stå i 5 min. inden du blender dejen til en helt ensartet masse.

Pensl dit vaffeljern med olien og steg 8 vafler.

Velbekomme!


Tip!

Kan med fordel serveres både varme og kolde, og kan opbevares i 3-4 dage på køl, i en lufttæt beholder.

Vaflerne er rigtig lækre med frisk frugt, peanutbutter og disse toppings.

For over 70 opskrifter med total energifordeling: Download Tina Storm’s APP her.

Måske vil du også lave: Træstammer med syrlige hindbær

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

Lowcarb burger med sweet potato fries

img_8044

Indlægget indeholder reklamelinks.

Hvem elsker ikke en god burger med fritter? Disse burgerboller og fritter er super nemme at lave, og smager dejligt.

Opskrift: Lowcarb burger med sweet potato fries

Ingredienser:

Burgerboller, 8 stk:

125 g sesamfrø, lavet til mel

125 g solsikkekerner, malet til mel

100 g mandler, malet til mel

0,5 dl FiberHUSK

1 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

Evt. 2 spsk. Bodylab Zero Pure Gold eller Sukrin Gold

3 æg

3 æggehvider

2 dl skyr eller Græsk yoghurt

Evt. sesamfrø til drys

Sweet potato fries, 2 pers:

500 g sweet potatos, skåret i pomfritter

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

Forslag til fyldet:

Hakkebøf

Ost

Tomat

Agurk

Frisk spinat

Miracle Whip Balance

Ketchup

Spejlæg

img_8043img_8046img_8042

Fremgangsmåde:

Burgerboller:

Tænd ovnen på 180 grader.

Blend sesamfrø, solsikkekerner og mandler til mel, i en minihakker – jeg bruger denne.

Pisk æg og skyr, og bland sammen med alle de tørre ingredienser.

Bland dejen godt sammen, og lad stå i 5 min. inden du former burgerbollerne.

Form 8 store og lidt flade burgerboller.

Drys evt. med sesamfrø.

Bag burgerbollerne i en forvarmet ovn i 20-25 min.

Sweet potato fries:

Skru ovnen over på varmluft.

Bland pomfritter med olivenolie, salt og peber – jeg bruger en frysepose.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og bag pomfritterne i 25-30 min.

Vend dem jævnligt.

De er færdige, når de er let gyldne og bløde.

Byg din burger og server med sweet potato fries.

Velbekomme!


Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad kommer du i din burger?

Måske vil du også lave: Crispy sweet potatos tern

For over 70 opskrifter med total energifordeling: Download Tina Storm’s APP her.

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Lækre hjemmelavet marcipanæg

img_8125

Indlægget indeholder reklamelinks.

Når mine idéer lykkes bliver jeg simpelthen så glad. God mad gør mig bare virkelig glad, kender du ikke det? Nu kan man jo ikke kalde disse marcipanæg for mad-mad, men nok nærmere en slags ren forkælelse til den søde tand. De blev virkelig virkelige lækre, og de er super simple at lave. De kunne godt gå hen og blive en favorit herhjemme!

Opskrift: Lækre hjemmelavet marcipanæg

10 stk.

Ingredienser:

15 friske dadler, husk at fjern stenene

Ca. 0,75 dl kogende/meget varmt vand

1,5 tsk. mandelessens

70 g fedtreduceret mandelmel, alternativt blend selv mandler

60 g mindst 70% mørk chokolade

Hakkede pistacienødder eller andet til pynt

img_8129img_8122img_8128

Fremgangsmåde:

Kom dadlerne op i en minihakker eller foodprocessor – jeg bruger, og kan ikke leve uden, denne.

Kom det varme vand op til dadlerne, og blend til en helt blød og ensartet dadelpuré.

Tilsæt mandelessens og det bland godt sammen.

Skrab puréen ud i en skål og tilsæt mandelmel.

Bland det hele godt sammen til en klump marcipan. Tilføj evt. lidt mere mandelmel efter behov.

Sæt gerne marcipanen lidt på køl, inden der formes 10 lige store æg.

Smelt chokoladen i mikroovnen. Pas på den ikke brænder på. Rør i den hvert 30. sek. ca.

Dyp æggene i den smeltede chokolade og drys med pistacienødder.

Læg æggene på et stykke bagepapir.

Sæt på køl og server kolde.

Velbekomme!


Tip! 

Marcipanæggene kan holde sig i 2 uger, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad tænker du ville være lækkert at pynte æggene med?

For over 70 opskrifter med total energifordeling: Download Tina Storm’s APP her.

Måske vil du også lave: Træstammer med syrlige hindbær

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Vil du til Nik & Jay koncert d. 8/4 i Århus?

img_7997

OPDATERING: KUN ÈN BILLET TILBAGE!

Vil du til Nik & Jay koncert lørdag d. 8/4-17 i Århus?

Vi sælger 3 billetter i alt, da 2 af os desværre er lidt for gravide til den slags festligheder på daværende tidspunkt.

De kan både afhentes eller sendes med forsikring for 33 kr.

Pris: Kun 300 kr. pr. stk – spar i alt 150 kr. plus gebyrer!

Skal det være dig?

Fang mig her: TinaTandteknik@gmail.com

BOING BOINGimg_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

Tip #6: Her findes de bedste gratis babypakker!

img_8323

Når man venter en lille ny er en af de hyggelige ting for de fleste, hele ventetiden og forberedelsen på det, som man ikke kan forudse, og har i vente. Det lille nye liv, som man snart skal møde og tilværelsen der bliver vendt up side down, giver de fleste lidt hurtigere hjertebanken.

Noget kan man dog regne med og ting som bleer, sutter og olie er nok noget alle investerer i før baby kommer til verden, men hvilket mærke skal man vælge og hvad passer bedst til lige netop din baby? Det kan heldigvis testes inden man selv køber dyrt ind, da man kan afhente gratis baby startpakker en del steder efterhånden. Jeg har fundet frem til dem der er nemmest og bedst at få fat på. Der findes flere startpakker end dem jeg har listet op herunder, men efter min mening er de besværlige at få fat på. Man skal udfylde for meget og tilmelde sig dit og dat, og nogle er heller ikke værd at afhente, spørger du mig.

img_8325img_8320img_8326

Via nedenstående link kan du selv bestille og afhente dine baby startpakker:

REMA 1000 babypakke:

REMA 1000s babystartpakke er gratis og består af en pakke af REMA 1000s egne New Born bleer, vådservietter, skumvaskeklude, en sut, en bamse samt en overraskelse.

REMA 1000 tilbyder en babystartpakke til kommende og nybagte forældre. Den indeholder produkter af høj kvalitet til en lav pris. Babystartpakken bestilles og afhentes i den lokale REMA 1000 butik.

BESTILLES HER!

FØTEX babypakke:

Her finder du alt, hvad du skal bruge til at give dit barn den bedste start på livet.

BESTILLES HER!

FAKTA babypakke:

Babykufferten til alle nybagte forældre fra fakta indeholder alt fra sut og bleer til pusleunderlag og zinksalve.

Du skal bare tilmelde dig, så får du dit værdibevis sendt på sms og kan afhente din kuffert i din fakta.

BESTILLES HER!

God fornøjelse med afhentning af dine babypakker!

Se i øvrigt alle babypakker her!


Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvilken babypakke(-r) tænker du, at du vil afhente?

Måske vil du også læse: (Spare)tip #1: Køb en juicer!

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Søde knækbrød med kanel

img_7694

Indlægget indeholder reklamelinks.

Opskrift: Søde knækbrød med kanel

Ingredienser:

1 pose Low Carb brødblanding fra Urtekram

1/2 tsk. bagepulver

2 dl vand

1 knsp. salt

2 tsk. kanel

0,5-1 dl Zero GoldSukrin eller andet sødemiddel

img_7696tempimageforsaveimg_7697

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160 grader.

Hak blandingen groft – jeg bruger denne minihakker og kan ikke leve uden.

Rør alle ingredienserne sammen i en skål.

Hæld blandingen ud på en bageplade, beklædt med bagepapir.

Brug en dejskraber eller andet til at flade blandingen ud på bagepladen, så tykkelsen er den samme på hele bagepladen.

Bag knækbrødet i ca. 55 min. på 160 grader.

Tag knækbrødet ud af ovnen og skær det i passende stykker.

Lad køle.

Velbekomme.


Tip! 

Knækbrødene kan holde sig i 2-3 uger, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad tænker du ville være lækkert at komme i knækbrødene?

For over 70 opskrifter med total energifordeling: Download Tina Storm’s APP her.

Måske vil du også lave: Træstammer med syrlige hindbær

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Chokolade banan med knas

img_8049

Indlægget indeholder reklamelinks.

En rigtig lækker og nem dessert, der kan laves på et splitsekund, når man er lidt lækkersulten.

Opskrift: Chokolade banan med knas

1 pers.

Ingredienser:

1 banan

20 g mørk chokolade

Hakket pistacienødder eller anden pynt

img_8051 img_8052 img_8053

Fremgangsmåde:

Skær bananen over på langs.

Smelt chokoladen i microovnen og pas på, at den ikke brænder på.

Læg bananerne på et stykke bagepapir, og hæld den mørke chokolade udover.

Drys med nødder eller anden pynt.

Sæt på køl og server, så snart chokoladen er sprød.

Velbekomme.


Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad vil du drysse på din chokolade banan?

For over 70 opskrifter med total energifordeling: Download Tina Storm’s APP her.

Måske vil du også lave: En drøm af lakrids og passionsfrugtimg_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin