Debat: Hvornår er det okay at vælge et kejsersnit?

Debat: Er al spons på blogs en dårlig ting?

img_7121

Som blogger, bliver man nogle gange tilbudt det der hedder sponsorater. Sponsorater betyder i daglig tale reklamer. Man kan altså vælge at gøre reklame for en bestemt virksomhed, og dermed modtage noget retur for indlægget. Det kan både være penge, et produkt eller andre ydelser. Nogle bloggere indgår også længerevarende samarbejder og ambassadørskaber, og her kan læserne så jævnligt støde på reklame fra det pågældende firma, og er det en dårlig ting?

Jeg tror at mange bloggere har oplevet – ved sponsoreret indlæg – at læsere kan falde hurtigt fra og opslagene kan få mindre opmærksomhed. Jeg tror – og håber – ikke det udelukkende er fordi, at et indlæg er sponsoreret at læsere falder fra, men nærmere grundet at læseren kan gennemskue hvornår en reklame fylder mere end den enkeltes bloggers oprigtighed i det skrevne? Jeg prøver personligt at vælge det, som jeg tænker er relevant i forhold til min blog, og modsat fravælge det, som jeg ikke finder interessant!

En kæmpe relevans i mit liv!

Ind i mellem tager jeg selv kontakt til relevante mulige samarbejdspartnere, som på daværende tidspunkt har en interesse for mig, mit liv og dermed min blog. Jeg har f.eks. et kommende samarbejde med “Smertefri fødsel – Anja Bay metoden”, hvilket du kan læse om i indlægget her, og det var en kontakt jeg selv skabte, da netop dette har en kæmpe relevans i mit liv pt. At jeg har været så heldig, at få stablet et samarbejde på benene, ændrer ikke på oprigtigheden af mine ord i mine indlæg her på bloggen. Jeg skriver stadig åbent, og ærligt, og i mit liv lige nu, er dét at snart skulle føde – hjææælp – rimelig væsentligt og noget jeg ville blogge om alligevel, så hvorfor ikke få mere kød på benet, og rent faktisk fortælle åbent og ærligt, om et forløb, som jeg tænker andre måske også kunne drage fordel af?

Troværdigheden ryger, når der er penge involveret!

Som bloggeren Anna Warrington skriver på sin blog her:

“For hvem siger, at dit indhold ikke kan være ligeså godt eller dybt, bare fordi du har fået betaling for den? Er dit arbejde bag ved skærmen ikke lige meget værd, om du er blevet betalt 0 kr, 100 kr eller 10.000 kr for det? Ordene er vel de samme?”

Hun fortsætter:

“Det har måske noget at gøre med, at vi som læsere føler, at troværdigheden ryger, når der er penge involveret. Omvendt kunne man jo argumentere for, at indholdet kan blive endnu bedre, hvis bloggeren har råd til at fordybe sig mere i sine skriverier, fordi de faste indtægter er betalt.”

Jeg er enig i Anna’s udtalelser. Jeg mener bestemt både, at indhold kan blive vandet og skrevet “bare” fordi en blogger bliver betalt for det, men modsat mener jeg også, at man kan mærke, når bloggeren virkelig mener og føler det der skrives. Havde jeg ikke været gravid og haft en kommende fødsel, havde det netop været meget mystisk at skrive om netop dette emne, men i og med, at det er yderst relevant og en meget virkelig ting i mit liv, i nær fremtid, kan jeg kun se fordele i, at dele ud.

Kritiske overfor evt. reklame!

Min egen konklusion er, at al reklame og spons bestemt ikke er en dårlig ting, men man som både blogger og læser skal stille sig selv lidt kritisk og mærke efter, om man føler det er oprigtigt og ærligt, det man skriver og læser om. Derudover ved jeg, at flere og flere bloggere netop af denne grund stiller sig selv mere kristiske overfor evt. reklamerelaterede indlæg, da de tager sig selv og sin blog seriøst, og gerne vil signalere proffesionalisme og oprigtighed overfor sine læsere. Af bl.a. denne grund valgte jeg også at forsvinde i en 3 måneders tid fra hele det her bloggerunivers, som du kan læse om i indlægget her. Jeg følte at min blog var på vej hen et sted, hvor jeg ikke ønskede at være, og før det gik alt for vidt, trak jeg mig, lagde hovedet i blød og vendte tilbage med et nyt koncept, et nyt domæne og en ny skrivestil.

Deltag gerne i debatten, og fortæl mig i kommentarfeltet: Er al spons på blogs en dårlig ting?

Måske vil du også læse: Den bedste guide: Stop overspisning!img_5145

img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Debat: Hvornår er det okay at vælge et kejsersnit?