Derfor blev her helt stille..

Derfor blev her helt stille..

img_6602

Jeg havde brug for en pause. Bloggen der startede som en hobby, blev pludselig mit levebrød og det jeg skulle tjene penge på. Bloggen der startede som min egne åbne dagbog omkring mine spiseforstyrrelser, blev pludselig dét der gjorde, at jeg konstant dunkede hovedet mod en mur og ikke kom videre.

Det var utroligt befriende!

Det var sjovt, da jeg startede med at blogge om min vægttabsrejse. Det var utroligt befriende, at pludselig tale åbent og ærligt om min kamp. Det var en stor tryghed og hjælp for mig, at kunne “snakke” med andre, der havde de samme tanker som jeg. Det var en spændende tid. Jeg arbejdede rigtig meget med mig selv, men pludselig ramte jeg en mur. En mur, der gjorde, at vægttabet blev stillestående og jeg kastede mig ud i alle mulige mærkelige og nye livsstile, for at blive de sidste kilo kvit. Det skete bare ikke, og pludselig blev jeg hende bloggeren, som flere og flere kendte til, men som ikke kunne komme de sidste kilo til livs. Jeg var hende kostvejlederen, som hjalp andre, men ikke længere kunne hjælpe sig selv. Jeg mistede lysten og motivationen. Jeg vidste, at for at hjælpe andre, måtte jeg stoppe op – nu – og hjælpe mig selv først!

Fastholdt i en rolle!

Min spiseforstyrrelse har altid fyldt meget, ellers ville jeg heller ikke have startet denne blog, og inviteret så mange mennesker – hudløst ærligt – ind i mit inderste univers. Men det der startede med, at hjælpe mig, blev pludselig dét der holdt mig fast, i det mønster jeg så gerne ville ud af. De læsere jeg havde, læste jo med fordi, at de forventede et indlæg om sund kost og motion, og min spiseforstyrrelse, eller vejen ud af den. Jeg blev på en eller anden måde fastholdt i en rolle, som ikke længere føltes rar.

Denne blog var tænkt som min åbne dagbog, hvor jeg skulle kunne komme af med mine tanker og ikke som mit levebrød. Dét, der startede som en hobby, blev pludselig noget jeg også skulle tjene penge på. Jeg ved ikke om du kan sætte dig ind i det, men når man pludselig også skal tjene penge på noget, er man nødt til at rette ind og fokusere på andet, frem for hvis det “bare” er en hobby og noget man bare gør fordi. Jeg blev nødt til, at skrive hvad – jeg troede – mine læsere ville læse om. Hvad jeg troede ville sælge. Hvad jeg troede, at jeg troede på. Jeg mistede mig selv hen af vejen, og det var ikke længere sjovt.

En udvikling og en selvindsigt!

Jeg prøvede en masse ting, overbeviste mig selv om en masse ting og blev aller værst holdt fast i, at være hende med spiseforstyrrelsen. Hvor dén burde fylde 10% af hele mig, fyldte dén pludselig 90%. Det fik mig helt ned og skrabe bunden, men det fik mig samtidig på den rejse som jeg virkelig – virkelig – trængte til. En rejse, som jeg stadig er på. En mental rejse. En udvikling og en selvindsigt, som er så sindsygt spændende, og hård! En rejse, som kun lige er begyndt.

Handler rejsen stadig om sund kost og motion? Ja!

Handler rejsen også om den mentale “træning”? Ja!

Jeg er nu overbevist om, at ens mentale helbred, er det aller – aller – vigtigste du kan passe på, og arbejde med. Du kan ikke træne dig lykkelig. Lykke er ikke en fysisk tilstand, lykke er en mental tilstand.

Lod som ingenting!

Når du fysisk falder og slår dig, renser du såret, plejer såret og får det til at hele. Hvad gør du, når du “slår dig” mentalt? Jeg rejste mig bare op, børstede det væk og kom videre. Tog et plaster på, skjulte såret og lod som ingenting. Altså så længe det virkede, og det gjorde det så ikke mere. Nu er jeg ved at rive alle plastrene af, og dykke ned i mig selv. For alvor denne gang, og jeg er tættere på – end nogensinde før –  på at finde ud af hvem jeg virkelig ér, hvad jeg vil, hvad jeg står for og hvad der gør mig glad, sådanne rigtig rigtig glad!

Jeg kan fortælle dig, at det hverken involverer, at være kostvejleder, leve af min blog, kun tro på det øjet ser eller at være sælger af kickstartskure, som kun tager 9 dage. Hvad det indebærer helt præcist ved jeg ikke, men det har jeg heldigvis også lidt tid, til at finde ud af. Aller vigtigst vil jeg bare være – og finde – mig selv, og dele lige præcis det, som jeg føler for, når jeg føler for det og så kan du læse med eller lade være. Det her er min åbne dagbog, om alt og ingenting!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad kan du li’ at læse om på div. blogs?img_5145img_7076

img_7077

P.s Ja, vi venter os! Billedet i toppen er af Vores lille elskede ny, som eftersigende kigger frem til Juni.

   

4 kommentarer

  • Rnecca

    Synes det lyder rigtig godt… for har ærlig talt været ved at “Melde fra” blokken flere gange, fordi jeg synes det kun handlede om C9 og den kamp om de sidste to kilo (når du jo er bare er så flot som du er…). Så synes det er meget positivt. Og tillykke med den lille ny :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Hvor dejligt, at du alligevel blev hængende. Nu må vi se om den “nye” blog er i din ånd og noget du gider læse. Og mange tak. Rigtig god dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Tina, du er så fantastisk.
    Jeg har været så heldig at, “ha Dig ved min side”
    Da jeg skulle begynde mit vægttab.
    Og jeg er dig evigt taknemlig.
    Din måde at, forstå MIG på. At, hjæpe med tanker vægt & alt det der følger med.
    Du var altid klar med et skulderklap.
    Dejligt du er tilbage på bloggen.
    Hvor er jeg glad for at, læse du hjælper Dig selv.
    For mental Sundhed er så vigtigt.
    Og Du fortjener det så meget.
    At, være glad, lykkeligt & tilfreds.
    Ønsker dig Alt det bedste.
    Tillykke med den lille prinsesse du venter.
    Og nøj hvor jeres lille prins for lækker.
    Familie er så vigtigt.
    Kæmpe knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Aller sødeste, Ann – tusind tak for din meget søde kommentar. Den varmer mere end du aner. Tak. Et kæmpe knus til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor blev her helt stille..