• ···
Vind: En forårsklip til dig samt en du har kær!

Du skal da amme!?!

img_9385Der er så mange stærke holdninger og meninger til dette emne. Skal man amme? Altså, skal, som i tvang? Hvad tænker du? Jeg tænker klart nej, man har da altid selv et valg, har man ikke?

Jeg ville så inderligt gerne amme Villas, da han kom til verden for snart 3 år siden. Jeg kan huske hvordan jeg allerede efter de første par timer havde store vabler på mine brystvorter. Jeg fik forskellige ammeråd, af de forskellige jordemødre, på barselsgangen. Det aller bedste råd fik jeg dog af en jydsk jordemoder, der kom ind på stuen og udbrød:

“Er det her der er ammeproblemer? Altså hvis du synes, at du har det hårdt, så skulle du prøve at være mig. Jeg har lige kørt i bus, i over 3 timer med en bus fuld af fanatiske fodboldfans, og deres hold havde tabt kampen!”

Udsolgt på mælkefabrikken!

Behøver jeg at sige, at jeg elskede hende allerede da? Hun trykkede mig godt på babserne og konstaterede, at der var udsolgt på mælkefabrikken. Hun bad os efterfølgende vente et øjeblik. Hun ville lige hente en trylledrik til os. Kort tid efter kom hun ind på stuen med en flaske, med modermælkserstatning, som Villas slugte på nul komma 3. Jeg havde ikke mættet ham nok og var lykkelig for, at han endelig fik nok i maven.

Var min sløje mælkeproduktion grundet et hårdt fødselsforløb? Det akutte kejsersnit? Det faktum, at jeg som 18 årig fik lavet bryster, da jeg faktisk ikke selv dannede brystvæv? Mikkel og jeg havde ingen skrubler med modermælkserstatning, men satsede på, at mælken nok skulle komme som dagene gik, men de store hårde kanonkugler og vanvittige overspændte mælkebryster kom aldrig, og vi fortsatte derfor – uden bad feelings – med at supplere op med flaske.

Massivt press fra omverdenen!

Jeg var hele tiden indstillet på, at give Villas den mælk som jeg havde og derefter toppe sulten af med modermælkserstatning. Havde jeg et problem med at jeg ikke kunne fuldamme, som så mange andre mødre derude har nedtur over? Man hører – desværre – om mange der går helt ned med flaget, når de ikke kan fuldamme sit barn bla. pga. et massivt press fra omverdenen, der føler en ret til at bestemme over andres liv og beslutninger. Og nej, det havde jeg absolut ikke. Misforstå mig ikke. Jeg elskede at amme, men jeg elskede også at se farmand have den helt specielle nærhed med Villas, når han gav ham flasken.

Det eneste der gjorde mig virkelig ked af det i hele mit ammeforløb, var en sundhedsplejerske, som sendte mig det ene sted hen efter det andet. Jeg skulle på teknikkursus, jeg skulle malke ud, jeg skulle ligge hud mod hud, jeg skulle stimulere brysterne og jeg skulle på ammeklinik. Uvidende som jeg var, som førstegangsmor, gjorde jeg jo som hun sagde, jeg lod hende overskride mine grænser om og om igen, og gjorde noget der pludselig ikke føltes godt, og skete der noget? Nej, ikke med mælkeproduktionen i hvert fald, men mig fik hun lavet et godt hak i. Det der ellers føltes så godt, blev jeg hele tiden fortalt og mindet om, at andre åbenbart ikke mente var godt nok og eftersom jeg ikke kunne få mere mælk, måtte jeg til sidst selv sige stop og banke i bordet mht. flere “lad-os-øge-mælkeproduktionen-projektet” som hun trak langt langt ned over hovedet på mig. Hun fik mig pludselig til at føle mig som en utilstrækkelig og dårlig mor af den simple årsag, at jeg ikke var i stand til, at fuldamme mit eget barn, og det synes jeg faktisk ikke er okay!

Det synes jeg er en skam!

Jeg synes det er helt op til den enkelte person om de overhovedet vil forsøge sig med amning eller ej. Jeg kan se mange fordele i at amme, og jeg kan se fordele i ikke at (fuld-) amme. Jeg synes dog, at det er vigtigt ikke at presse noget ned over hovedet på andre mødre, bare fordi man selv synes det er dét rigtige for én selv. Ammeproblematikken er gjort til sådanne en slags gråzone, hvor man bliver gjort til en dårlig mor, hvis ikke man vælger at amme sit barn og det synes jeg er en skam. Jeg ved godt, at der er mange vitaminer samt antistoffer i modersmælken, men inden man dømmer andre skal man huske på, at folk kan have mange gode grunde til, at gøre modsat dig og det gør ikke personen til en dårlig mor!

Vil jeg amme næste gang? Ja, det vil jeg gerne, men jeg vil selv styre showet og ikke lade mig styre af andres meninger og forventninger, for at så føle mig som en dårlig mor, hvis ikke jeg kan fuldamme min baby. Stresset mor, stresset baby. Mit råd er, at altid gøre hvad du, og din baby, trives med og så ellers være ligeglad med alle andres mening hele tiden. Det er trods alt ikke deres liv du lever og du gør det godt nok – amning eller ej!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad er din holdning til emnet?

Måske vil du også læse: Hvornår er det okay at vælge et kejsersnit?img_5145

img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

10 kommentarer

  • Louise

    Dit første ‘ammeforløb’ minder meget om mit første ‘ammeforløb’. Da lillebror kom til verden for et år siden,ville jeg så gerne fuldamme. Det gik dog bare overhovedet ikke og efter to måneder måtte jeg kaste håndklædet i ringen. Lillebror havde kolik,hvilket heller ikke hjalp på det hele. Det var så hård en kamp,og det fylder stadig meget her et helt år efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Jeg fik det heldigvis godt, så snart jeg selv tog kontrol, og har aldrig følt skam over at min krop ikke kunne fuldamme. Jeg fandt det ærgeligt, men så heller ikke mere end det. Husk på, at du gjorde DIT bedste og det altid er godt nok!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Nogen burde virkelig stoppe ammepolitiet. Det er helt rigtigt at beskrive det som urimeligt grænseoverskridende – og med hvilken ret behandler man nye mødre på den måde? Det er nærmest en “crime of opportunity”, hvr svaret er, at man gør det, fordi man kan slippe afsted med det. Amning er godt men kvinders ret til at bestemme over egen krop og eget moderskab er altså vigtigere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • STINE

    Jeg kunne ikke være mere enig . Folk har så travlt med alle andre . Jeg er førstegangs og jeg har helt valgt amningen fra . Så jeg har aldrig ammet og Felix har det fantastisk jeg kan ikke ha tanken om at noget skal sidde i mit bryst jeg blev heæt dårlug ved tanken og turde ikke sige til nogen jeg ikke havde lyst og jo tættere jeg kom på termin jo mere fyldte det , med dårlig samvittighed jeg besluttede mig for at tage et valg og min jordemor var så sød og støttende da jeg sagde det på fødestuen og Men Sundhedsplejerske også det nytter heller ikke noget at mor skal ha det dårligt hver gang begge skal ha det godt, jeg ville til hver en tid vælge det sådan igen . Jeg lukker bare ørene for folks kommentarer og nogen gange en lille løgn for det rager ikke naboerne på vejen hvorfor jeg ikke ammer . 😍 men folk giver en masse kommentarer med på vejen som om man er dårlig mor. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Det er bare så trist, at man skal lyve og ikke bare kan respekteres med de valg man tager. Det er dog “dem” der skal skamme sig og ikke dig. En god mor sidder ikke i brysterne. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Moderskab sidder IKKE i brysterne.
    Jeg havde nogle voldsomme bristninger ved min fødsel og mistede meget blod. Var af samme årsag SÅ medtaget de første uger, at amningen aldrig kom i gang. Kan huske at jeg kapitulerede 5 dage efter fødslen og lavede klokken meget sent en flaske, som Mads også bare lappede i sig. Lige DER følte jeg mig som en god, kærlig og tilstrækkelig mor. Ville klart ønske at jeg havde formået at amme, men sådan var det bare ikke for os. Og elskede at vi var to om maden, o netop den nærhed der kom imellem far og søn i forbindelse med flasken. Heldigvis havde jeg en god sundhedsplejerske der bakkede helt op om os som familie.
    Men jeg hader al den skam der lægges på de kvinder der ikke kan, vil eller af andre årsager fravælger amningen. I det fravælg lægger også et tilvalg af netop det den enkelte familie trives bedst med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina jakobse

    Jeg valgte allerede inden jeg fødte min datter at jeg ikke ville amme. Det var en meget grænseoverskridende følelse for mig. De fleste man snakkede med blev faktisk ret ondskabsfulde over for mig og lige inden jeg skulle føde blev jeg så deprimeret at jeg slet ikke følte at jeg kunne blive en god mor. Jeg blev meget rystet over at andre, selv fremmede kunne tillade sig at have en holdning til om jeg skulle amme eller ej. Det var da mit barn. Jeg har aldrig ammet og jeg ved med sikkerhed nu at det var det eneste rigtige for mig og min datter. Hun fejler ikke noget og har stadig en ligeså stor binding til mig som en mor som ammer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Jeg er ked af, at folk er så snæversynet, at du skulle føle dig som en dårlig mor. Personligt ville jeg aldrig vælge det fra uden at prøve, men jeg ville aldrig dømme andre, der vælger anderledes. En god mor sidder ikke i brysterne! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind: En forårsklip til dig samt en du har kær!