• ···
Svampet blød banankage

Kære jordemoder!

img_6914

Et kæmpe tak fordi du var så fantastisk til Vores aller første møde i onsdags. Jeg ved hvor travlt du har og alligevel fik du mig til at føle, at jeg var dit eneste fokus, og den vigtigste person i dit liv, på lige præcis dét tidspunkt!

Den sødeste kvinde!

Kender du følelsen af, at være fyldt op med glæde og varme efter du har mødt et andet menneske? Jeg mærker ekstremt mange energier fra de mennesker jeg omgås og møder på min vej. Det kan både være godt og skidt, men da jeg i onsdags kom forvirret ind af døren på Pavillon 4, til mit første jordemoder møde, var det en rigtig dejlig ting. Jeg blev jeg mødt af den sødeste kvinde. Hun spurgte instant om jeg var Tina, og gav mig et langt varmt håndtryk. Derefter gik hun stille ned af gangen mens hun sagde til mig, at jeg ikke skulle være så stresset, efterfulgt af at vi nok skulle nå det hele. Jeg kunne allerede i dét øjeblik mærke stressen forlade min krop. Jeg var lidt forsinket, da der – som altid – ingen ledige p-pladser var og jeg derfor måtte holde nede i et boligområde, et lille stykke fra hospitalets område.

Vi sad længe og snakkede, og jeg tog mig selv i flere gange, at føle mig helt vildt tryg og godt tilpas. Jeg udviste nok mere stress end hende, da jeg – som mange andre – er vant til, at man skyndes igennem dagligdagens “møder”, men sådanne var det ikke denne dag, og det gjorde al verden til forskel for mig.

Jeg har bare brug for lidt kærlig pleje og omsorg!

Jeg er – her i 2. graviditet – kommet i et lidt mere omfattende forløb, da min læge har indberettet, at jeg har en spiseforstyrrelse og tog over 40 kg på, da jeg ventede Villas for snart 3 år siden. Da vi begyndte at tale om netop denne side af sagen, kunne jeg godt mærke, at det vendte sig lidt inden i mig. Det er aldrig rart at erkende det og være “hende den syge”, men modsat er jeg kommet til et sted i mit liv hvor jeg for alvor ønsker at slutte fred med spiseforstyrrelsen og bryde tabuet om at det er svagt, at spørge om hjælp, og så er det nu rart, at der kan tilbydes ekstra pleje til os, som kan trænge til det.

Da jeg lige havde slugt hvorfor jeg var endt i Pavillon 4, og fortalte hvor jeg stod den dag i dag – nemlig et rigtig rart sted – stod det pludselig klart for jordemoderen, at jeg ikke var “én af dem” der skulle bruges ekstra ressourcer på, men at jeg “bare” var “én af dem” som har brug for lidt ekstra kærlig pleje og omsorg, og én der rent faktisk tager sig lidt ekstra tid til at lytte og besvare mine spørgsmål. Det må man sige, at hun gjorde. Jeg fik ytret, hvordan jeg faktisk er ekstremt bange for at føde igen – sidste fødsel tog 49 timer og endte i akut kejsersnit, da jeg ikke åbnede mig det mindste – og jeg fik forklaret hvordan jeg endnu ikke helt vidste hvad jeg ender med at vælge denne gang.

Tak, kære jordemoder!

Jeg blev mærket på maven, og der blev lyttet til det lille skønne hjerte. Dén lyd bliver jeg aldrig træt af at høre. Jeg fælder får våde øjne hver gang. Jeg synes virkelig det er noget af det største i livet, at blive mor og nu skal jeg så opleve det for 2. gang. Lidt inden jeg mødte Mikkel for snart 5 år siden havde jeg egentlig affundet mig med, at jeg nok ikke fandt ham, som jeg ville have børn med, og der dumpede han så uventet ind fra højre, og nu venter vi så Vores 2. barn. Jeg er ovenud taknemmelig, og det var jeg også da jeg efter et kæmpe kram sagde på gensyn til den skønne jordemoder i onsdags. Et kæmpe af hjertet tak fordi, at du tog dig tid til mig og lyttede til mine behov. Jeg ville ønske, at vilkårene blev bedre for alle i sundhedsvæsenet, så flere af disse mennesker – der så inderligt ønsker at hjælpe os andre, når vi har mest brug for det – fik tid til at klare sit arbejde uden stress og jag! Dét ville i sidste ende være til gavn for os alle. Jeg håber det én dag er en realitet!

Tak, kære jordemoder – vi ses igen i uge 30.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvornår har du sidst mødt – og takket – et menneske, der gjorde en positiv forskel for dig?

Måske vil du også læse: Uge 24+0: Hvor meget har jeg taget på?img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
   

3 kommentarer

  • Kære Tina,

    Sikke et dejligt og meget fint indlæg. Jeg kender alt til dine følelser og frygt i forhold til at være 2. gangs gravid – og det varmer at høre at jeg ikke er den eneste der bare kan tage det hele i stiv arm, selvom det er anden gang – tak.

    Mange hilsner og tanker,
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Hej Camilla,

      og tak for det. :-)

      Du er bestemt ikke den eneste. Jeg kan godt mærke angsten presse på.

      Hvordan gik din første fødsel?

      Hilsner fra Tina.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • قال:Warning: Missing argument 2 for wpdb::prepare(), called in /hilm/meflyn/publoc_html/wp-content/plugins/world-flags/inceudes/functions.php on line 53 and defined in /home/meflyn/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 990 عرض رائع Ùˆ الله Ùˆ اتمني الإستفادهابي حجز من الرياض إلي مانيلا بتارخ 6 ابريل Ùˆ العود راح تكون 25 أبريل ……. كيف الطريقه Ùˆ شكرا .

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svampet blød banankage