• ···
Filmanmeldelse: Skønheden og Udyret

Vores (lidt for) vilde MD-scanning!

img_7794

Valentines Day 2017 er én af de dage vi nok aldrig glemmer. Mikkel og jeg fejrer som sådanne ikke Valentines Day, men helt tilfældigt landede Vores misdannelsesscanning på denne dag og vi blev enige om, at få Villas passet, så vi kunne hygge lidt og få en bid mad ude i byen efter scanningen, og bare være lidt kærester. Det har vi ikke været så gode til efter Villas kom til verden, altså til at få ham passet. Behovet har bare ikke været der, men derfor er det nu stadig rart, at huske på hinanden en gang i mellem, også selvom Villas så alligevel fylder 80% af Vores samtaler!

Lidt spændte og nervøse!

Op på Hvidovre Hospital med os. Lidt spændte og nervøse er man vel altid, når man skal se eller gense hvad der gemmer sig inde i ens mave. For os er MD-scanningen i hvert fald en meget stor ting og man håber jo virkelig inderligt på, at alt er som det skal være.

Vi bliver kaldt ind på stuen og jeg lægger mig op på briksen, får den kolde creme på maven og jordemoderen begynder at scanne. Mikkel og jeg holder i hånden, og da vi hører det lille hjerteslag igen klemmer jeg hans hånd en ekstra gang. Dén lyd bliver man aldrig træt af, den er lige speciel hver eneste gang.

“Skal jeg kigge efter køn?” spørger jordemoderen.

Èr en drengemor!

Mikkel svarer noget i stil med, at det kan hun da godt, men vi ved godt hvad det er. Vi har nemlig allerede været til en kønsscanning i uge 14+0. Vi venter os endnu en lille dreng og weekenden forinden MD-scanningen har vi lige malet værelset og jeg er også i gang med at sortere storebrors gamle tøj, så vi kan genbruge det vi nu stadig kan lide. Resten er jeg også allerede i gang med at sælge ud hos Børneloppen og bogstaverne S-A-N-D-E-R er allerede bestilt til babyværelset. Villas på snart 3 år, glæder sig til lillebrors ankomst og vi bruger meget tid på at snakke om den lille ny baby, der melder sin ankomst i slut juni, hvis alt går efter planen. Vi er alle sammen meget meget spændte og jeg har indstillet mig på, at jeg jo selvfølgelig bare ér en drengemor.

Jordemoderen har lidt problemer med at få de målinger hun skal, da lillebror ligger med ryggen til og derfor prøver vi at ruske lidt i maven og som en anden twerker-dronning ligger jeg og ryster røv på briksen, så Sander måske vender sig. Der sker en smule efter lidt tid og vi fortsætter scanningen.

img_7797img_7785 img_7791

“Så kommer der lidt farve på her, hvis I kigger op på skærmen. Det er for at tjekke hjertet, det ser fint ud. Så går jeg videre til nyrene, og så kan jeg lige komme mellem benene her, kan jeg se. Det er jo stadig en fin lille pige, og..”

Jeg bryder totalt ud i gråd. Jordemoderen bliver helt chokket, og spørger om hun har sagt noget forkert. Mikkel får fremstammet, at det nok var den del med kønnet. Fortvivlet kigger jordemoderen på os, da vi får sagt i kor, at det altså er en dreng vi venter! Forvirret ber hun os liiiige at vente et øjeblik og lige slå koldt vand i blodet. Hun har kun lige kigget hurtigt, og skal nok lige dobbelt tjekke. Baby ligger dog selvfølgelig perfekt til de andre målinger nu, og dem må vi nok hellere lige afslutte inden vi går tilbage til kønnet igen. Behøver jeg at sige, at tankerne var mange og tiden inden vi kom tilbage mellem de små ben føltes som en absolut evighed? Mikkel og jeg var begge totalt målløse, og tænkte bare, det sker ikke det her?

Vi kan nærmest ikke være i os selv!

Jordemoderen vender tilbage mellem benene, og laver et stilbillede af det der ligner tre små streger. Der er ingen tap længere, som på øverste billede fra uge 14+0. Hun bekræfter igen, at det altså ér en pige og vi kan nærmest ikke være i os selv. Det er surrealistisk en oplevelse. Jordemoderen vil lige hente en kollega for en sikkerheds skyld og uden at fortælle sin kollega hvad hun ser på skærmen, siger den nye jordemoder hurtigt, at det jo er en meget fin lille pige vi venter os.

Jeg synes virkelig det er synd for de andre der sad i venteværelset den dag. Vi skulle nemlig videre ind og tale med en læge, grundet en kompliceret fødsel med Villas, så dér sad vi helt forvirret, og mig med tårer i øjnene og så helt forkerte ud i Vores ansigter. Mine hormoner var helt oppe at køre. Ikke fordi, at det er en pige vi pludselig venter os, men pga. chokket over, at “lillebror er væk”. Sander var blevet til Josefine.

Vi har altid blot ønsket os et sundt og raskt barn frem for alt, så kan vi ikke bede om mere, men når man i over 9 uger har offentliggjort for alle at vi venter en lillebror, har fundet navn, har drømt om det kommende broderskab, har reflekteret over hvordan livet til 2 drenge nu ville være, tænkt over hvordan livet som forældre til 2 ville være, indset at vi aldrig fik en lille pige osv, kommer det altså som et kæmpe chok. Jeg – vi – er ikke ligefrem typerne der ikke gør os særligt mange tanker om tilværelsen, så det var altså vildt. Det er stadig vildt!

Den første jeg ringede til var min søster, som skal være Gudmor, og stakkels hende. Hun sad på sit nye arbejde og jeg brød helt sammen, overvældet af hele situationen.

“Nej nej, der er intet galt, som sådanne. Alt gik fint, borset fra en mindre detalje. Sander er blevet til Josefine. Vi skal have en lille pige. Jeg skal have min egen lille pige!”

Vi fik ringet, grædt og grinet en hel del den dag!

Der var vild jubel, sikke en overraskelse. Vi fik ringet, grædt og grinet en hel del den dag. Vi kontaktede selvfølgelig også den scanningsklinik der i uge 14+0 havde skønnet en dreng, og fik samme dag en gratis omscanning. De bekræftede at det altså var en lille pige. Vi fik både penge tilbage og en tid til en gratis 3D-scanning i 28. uge. Den skal vi til i slutningen af næste uge, og jeg tror vi alle er spændte på, om det nu stadig er en lille pige, der efterhånden fylder godt i babyhulen, men mon ikke?

Selvom det er over 1,5 måned siden nu, er vi altså stadig lidt i chok. Bogstaverne er afbestilt, værelset var heldigvis malet gråt, og jeg fik solgt resten af storebrors ting hos Børneloppen, og fylder nu pastel i skabet og på væggene, i stedet for blåt. Min helt egen lille pige, tænk engang. Nogle gange skal man lytte til sin egen indre intuition, der på trods af kønsscanningen i uge 14+0, og billederne af den lille tap, fortalte mig anderledes. Jeg havde altid på fornemmelsen at det var en lille pige. Dog havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at det var netop denne info vi ville få til Vores MD-scanning. Som sagt, et sundt og raskt barn frem for alt andet, men når det er sagt, glæder jeg mig nu alligevel til at blive mor til min helt egen lille pige!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Har du selv oplevet det samme, eller kender du nogen der har?

Måske vil du også læse: Du skal da amme!?!

img_5145img_7076

img_7077

   

8 kommentarer

  • Kamilla

    Hej :) har ikke selv haft sådan en oplevelse, men ville bare lige sige at i har fantastisk smag af navne, har selv en datter der hedder josephine og en søn der hedder Villads ☺️❤💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg føler så meget med dig ❤ jeg har prøvet det samme. Vi var til MD scanning i uge 20 på sygehuset og vi fik afvide at det 99 % sikket var en dreng vi ventende os. Ca fire uger senere skulle jeg til en ekstra scanning på sygehuset i forbindelse med et projekt jeg var med i. Jeg bliver scannet og de siger det er en fin pige der ligger i maven😳

    Jeg er nu gravid igen og har lige været til MD scanning i uge 20 .. jeg var meget skæptisk efter sidste gang. Jeg fik afvide at vi skulle have en dreng denne gang .. jeg blev ved med at spørge sygeplejesken om hun var helt sikker, efter det vi havde oplevet sidst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Storm

      Det kan jeg godt forstå. Jeg er også meget spændt på Vores 3D-scanning i næste uge. Det første vi skal er ned mellem de ben der. Tillykke med graviditeten! ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, en omgang – tillykke med hende🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Jeg har prøvet at blive scannet 6 dage før terminsdatoen, fordi at ved de andre scanninger, ville barnet bare ikke vise beviserne. Så 6 dage før fik jeg at vide at jeg ventede en sund lille dreng, og de kan jo ikke scanne forkert, når der kun er 6 dage til. Da jeg 10 dage senere, midt i en ve bliver spurgt om jeg ved hvad det bliver, får jeg fremstammet et “en dreng”. Men jordemoderen grinede, da barnet var født, for det var altså en sund lille pige, Heldigvis havde min papbror fået en dreng ca. 10 dage forinden, så de overtog alt det tøj vi havde købt, da vi troede det var en dreng. Så min mor fik ret travlt med at få købt noget pigetøj, så hun kunne komme med hjem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Filmanmeldelse: Skønheden og Udyret