• ···

Kære jordemoder!

img_6914

Et kæmpe tak fordi du var så fantastisk til Vores aller første møde i onsdags. Jeg ved hvor travlt du har og alligevel fik du mig til at føle, at jeg var dit eneste fokus, og den vigtigste person i dit liv, på lige præcis dét tidspunkt!

Den sødeste kvinde!

Kender du følelsen af, at være fyldt op med glæde og varme efter du har mødt et andet menneske? Jeg mærker ekstremt mange energier fra de mennesker jeg omgås og møder på min vej. Det kan både være godt og skidt, men da jeg i onsdags kom forvirret ind af døren på Pavillon 4, til mit første jordemoder møde, var det en rigtig dejlig ting. Jeg blev jeg mødt af den sødeste kvinde. Hun spurgte instant om jeg var Tina, og gav mig et langt varmt håndtryk. Derefter gik hun stille ned af gangen mens hun sagde til mig, at jeg ikke skulle være så stresset, efterfulgt af at vi nok skulle nå det hele. Jeg kunne allerede i dét øjeblik mærke stressen forlade min krop. Jeg var lidt forsinket, da der – som altid – ingen ledige p-pladser var og jeg derfor måtte holde nede i et boligområde, et lille stykke fra hospitalets område.

Vi sad længe og snakkede, og jeg tog mig selv i flere gange, at føle mig helt vildt tryg og godt tilpas. Jeg udviste nok mere stress end hende, da jeg – som mange andre – er vant til, at man skyndes igennem dagligdagens “møder”, men sådanne var det ikke denne dag, og det gjorde al verden til forskel for mig.

Jeg har bare brug for lidt kærlig pleje og omsorg!

Jeg er – her i 2. graviditet – kommet i et lidt mere omfattende forløb, da min læge har indberettet, at jeg har en spiseforstyrrelse og tog over 40 kg på, da jeg ventede Villas for snart 3 år siden. Da vi begyndte at tale om netop denne side af sagen, kunne jeg godt mærke, at det vendte sig lidt inden i mig. Det er aldrig rart at erkende det og være “hende den syge”, men modsat er jeg kommet til et sted i mit liv hvor jeg for alvor ønsker at slutte fred med spiseforstyrrelsen og bryde tabuet om at det er svagt, at spørge om hjælp, og så er det nu rart, at der kan tilbydes ekstra pleje til os, som kan trænge til det.

Da jeg lige havde slugt hvorfor jeg var endt i Pavillon 4, og fortalte hvor jeg stod den dag i dag – nemlig et rigtig rart sted – stod det pludselig klart for jordemoderen, at jeg ikke var “én af dem” der skulle bruges ekstra ressourcer på, men at jeg “bare” var “én af dem” som har brug for lidt ekstra kærlig pleje og omsorg, og én der rent faktisk tager sig lidt ekstra tid til at lytte og besvare mine spørgsmål. Det må man sige, at hun gjorde. Jeg fik ytret, hvordan jeg faktisk er ekstremt bange for at føde igen – sidste fødsel tog 49 timer og endte i akut kejsersnit, da jeg ikke åbnede mig det mindste – og jeg fik forklaret hvordan jeg endnu ikke helt vidste hvad jeg ender med at vælge denne gang.

Tak, kære jordemoder!

Jeg blev mærket på maven, og der blev lyttet til det lille skønne hjerte. Dén lyd bliver jeg aldrig træt af at høre. Jeg fælder får våde øjne hver gang. Jeg synes virkelig det er noget af det største i livet, at blive mor og nu skal jeg så opleve det for 2. gang. Lidt inden jeg mødte Mikkel for snart 5 år siden havde jeg egentlig affundet mig med, at jeg nok ikke fandt ham, som jeg ville have børn med, og der dumpede han så uventet ind fra højre, og nu venter vi så Vores 2. barn. Jeg er ovenud taknemmelig, og det var jeg også da jeg efter et kæmpe kram sagde på gensyn til den skønne jordemoder i onsdags. Et kæmpe af hjertet tak fordi, at du tog dig tid til mig og lyttede til mine behov. Jeg ville ønske, at vilkårene blev bedre for alle i sundhedsvæsenet, så flere af disse mennesker – der så inderligt ønsker at hjælpe os andre, når vi har mest brug for det – fik tid til at klare sit arbejde uden stress og jag! Dét ville i sidste ende være til gavn for os alle. Jeg håber det én dag er en realitet!

Tak, kære jordemoder – vi ses igen i uge 30.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvornår har du sidst mødt – og takket – et menneske, der gjorde en positiv forskel for dig?

Måske vil du også læse: Uge 24+0: Hvor meget har jeg taget på?img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Uge 24+0: Hvor meget har jeg taget på?

img_6864

Indlægget er ikke sponsoreret.

Det er altid et spørgsmål folk hyppigt stiller. Det er egentligt sjovt, at man bare må stille det, fordi én er gravid, sy’s du ikk’? Man gør det jo aldrig ellers tænker jeg, kun hvis det er den anden vej rundt og en person har tabt sig, og lige netop i dét øjeblik gør man så ens vægt til en så-meget-er-du-værd-status. Hvorfor kan det ikke være flot at tage på egentligt? Det synes jeg altså, at det kan. Det kan være mindst ligeså hårdt at skulle tage på, som det kan være at tabe sig. Jeg kan f.eks. huske, at jeg gik i folkeskole med én, der skulle drikke en masse shakes for at tage på. Det var en hård kamp for hende. Præcis ligesom det måske ville være for en overvægtig, at skulle tvinge sig selv i underskud af energi.

Denne graviditet skulle være helt anderledes!

Hvor meget har jeg så taget på her i graviditet nummer 2, her i uge 24+0? Svaret er simpelt: Lige præcis så meget, som det åbenbart har været meningen at jeg skulle. Jeg havde en forestilling om, at denne graviditet skulle være helt anderledes end min første. Det blev den i og for sig også, men ikke i den grad, som jeg havde forestillet mig. Den har faktisk været alt andet end det jeg havde forestillet mig, at den skulle være, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Jeg har lært mere om mig selv i denne graviditet end jeg overhovedet havde turde håbe på. Jeg har lært at lytte til min krop. Langt om længe lytter jeg til min krop. Mit hoved prøver stadig at lave numre med mig og det er vanvittigt pludselig at sige sindet i mod, fordi man faktisk kan mærke hvad ens krop fortæller én. Det er en kæmpe gave at få. Jeg ville ønske det for alle. De fleste mennesker i dag, er for meget oppe i sit hoved, og glemmer at mærke efter nede i kroppen. Først når skaden for alvor er sket, mærker de efter og indser at de faktisk ikke har lyttet til sig selv og sit egentlige behov alt, alt, for længe. Prøv lige nu, at stop op. Bare i 10 sekunder. Luk øjnene. Træk vejret helt ned i maven, hold det 2-3 sekunder og pust laaaangsomt ud igen. Hvordan føles det? Er du i balance?

Jeg vil være sund og stærk!

Hvad tallet på vægten siger aner jeg ikke, og jeg er faktisk også ligeglad, forstået på den måde, at jeg naturligvis gerne vil være sund og stærk. Jeg er ligeglad i den forstand, at det skal føles rart i min krop og i mit sind fremfor alt. Dén følelse kan ikke opvejes af, hvad et tal på en badevægt viser og det tal har alligevel i alle dage kun været mig til besvær! Jeg har for første gang i mit liv, for alvor trænet mit sind og ikke kun fysikken, og dét har gjort hele forskellen for mig.

img_6866img_6908img_6865

Jeg tror på, at bryde tabuet omkring at vi altid skal være så hammer smarte og klare det hele selv. Det er okay, at indrømme, når man har brug for hjælp. Faktisk tror jeg på, at alle ville have godt af lidt mental gymnastik en gang i mellem. Jeg har både været til zoneterapi og til psykolog med evner i hypnose, og jeg siger det med stor stolthed i stemmen. Det har givet mig mere end jeg nogensinde turde håbe på, selvom jeg ikke helt følte hypnosen som sådanne, det skal man vidst lige lære at åbne op for.

Som et næste skridt på min spændende rejse, har jeg bl.a. tænkt mig at opsøge en clairvoyant. Kender du en god én? Jeg er mega skeptisk, men også super spændt. Jeg tror vi rummer meget mere, end hvad det blotte øje kan se og hvad Vores sind umiddelbart er bevidst omkring. Freud’s teori med isbjerget, der illustrerer, at vi kun er 10% oppe i bevidstheden, og de resterende 90% styres af underbevidstheden, tror jeg helt sikkert på og det er mega spændende – og skræmmende – at dykke ned dér, hvor man egentlig aldrig rigtig bevæger sig, bevidst. Yoga er også på min indre lad-mig-prøve-det-liste. Jeg fokuserer for første gang i mit liv, på meget andet end tallet på badevægten, og det føles helt i gennem fantastisk!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Går du op i tallet på vægten, og gjorde du det under din(-e) graviditet(-er)? Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har nogle forslag til nogle spændende alternative behandlinger, som jeg bare må prøve.

Måske vil du også læse: Derfor blev her helt stille..
img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin
    Newer posts