Bryd tabuet: Ja, jeg er særligt sensitiv!

img_7493

Kender du det når brikkerne pludselig falder på plads? Når alle de – eller mange af – de ting man i årevis – nærmest hele livet – har forvekslet med, at man nok bare ikke passede ind, var besværlig, krævende og underlig, pludselig giver meget bedre mening? På denne rejse som jeg er på og har været på længe, kommer jeg hele tiden tættere og tættere på målet, eller jeg vil måske hellere sige, tættere og tættere på løsningen der skal gøre, at jeg forstår mig selv bedre, og dermed kan få mine nærmeste og andre til også at forstå mig.

En lille hvid løgn!

I gymnasietiden gik jeg aldrig særligt meget i byen, eller til fester. Jeg dækkede det ind under min spiseforstyrrelse, og det faktum at jeg hellere ville spise sundt og træne. Hvis jeg overhovedet kom med en undskyldning og ikke bare blev væk, eller fandt på en lille hvid løgn i sidste øjeblik. Jeg har egentlig kørt i det spor rigtig rigtig længe, og sikkert også før gymnasietiden, nu var det bare lige det eksempel der stod friskt i mit sind. Jeg har nok altid været særligt sensitiv, men først for alvor accepteret, og indset det nu.

Jeg har gennem årene hørt på rigtig mange mennesker, som har fortalt mig, at jeg tænker for meget over tingene og hvad andre tænker om mig. Jeg er altid blevet ekstremt ked af det, hvis folk ikke kunne lide mig og har altid forsøgt at finde en løsning på hvorfor, i stedet for bare at komme videre. Jeg har altid haft et ekstremt behov for at opfylde alles forventninger til mig, og helst til det endnu bedre, hvor kun det aller bedste var godt nok. Jeg har altid haft kæmpe høje krav til mig selv og er blevet ekstremt skuffet når jeg fejler, og ikke lever op til det forventede. Jeg har altid fået virkelig spat af høje lyde, ur der tikker, folk der snorker og for kraftige parfumer eller andre lugte. Jeg kan nærmest føle, at jeg bliver kvalt, når noget lugter for meget i min sarte næse. Jeg bliver ekstremt påvirket af folks energier og det kan både – som mødet her – bringe mig helt op i det glade felt, og modsat kan folks dårlige energier smitte så meget af på mig, at jeg bliver helt fysisk dårlig og utilpas. Jeg har sagt ja til (for) mange ting her i livet, som jeg egentlig ikke ville, for derefter alligevel takke nej og efterlade et ærgerligt misforstået indtryk af mig selv.

Nogle derude forstår mig faktisk!

Ja, jeg ér særligt sensitiv, og det gik for alvor op for mig, da jeg læste på denne hjemmeside. Jeg er faktisk ret glad for, at jeg stødte på denne side. Jeg Googlede særligt sensitiv, da jeg i mit “Mere glæde og mindre overspisnings-forløb” med Jette Uhre for et stykke tid siden har hørt en lydfil om netop dét, at mange overspisere er særligt sensitive. Jeg har bare ikke for alvor dykket ned i det før nu, da jeg også tror på, at man skal passe på med at sætte en label eller diagnose på det hele altid, men her kan jeg altså erkende mig skyldig, og lettet. Når man ikke selv forstår sit handlemønster og måder at reagere på i visse situationer, kan man godt til sidst begynde at tro på, at man netop nok bare er besværlig og anderledes, og ikke rigtig passer ind nogle steder. Da jeg læste, at det bl.a. var noget der foregår i hjernen og nervesystemet, som man bare må lære at acceptere og ikke kan ændre, blev jeg glad. Jeg blev ikke glad i den forstand, at jeg så bare læner mig tilbage og lægger al skyld på min særligt sensitive side, men glad i den forstand at jeg nu har noget ægte at arbejde med og ikke er alene om det. Nogle derude forstår mig faktisk!

Jeg kan nu lære at sætte pris på, at jeg tit oplever verden mere “intens” end andre, og jeg kan lære at tage fat i alle de dårlige ting, også inden situationerne evt. opstår. Jeg vil forklare de mennesker der er tæt på mig, hvorfor jeg nogle gange reagerer som jeg gør. Aller vigtigst vil jeg lære mig selv endnu bedre at kende og se på mig selv, og mine handlemønstre, med helt nye øjne. Jeg vil blive bedre til at stoppe før jeg falder og jeg vil være bedre til at sige fra inden jeg får nok. Det eneste jeg så håber på er, at mine nærmeste med tiden vil prøve at forstå mig bedre eller i hvert fald kan prøve at acceptere, hvorfor jeg nogle gange er nødsaget til at handle, som jeg gør.

 Inden mit sind ramler!

Jeg håber, at jeg ikke længere skal kaldes for besværlig, kontrollerende og for følsom, af dem jeg elsker. Jeg håber at de med tiden vil prøve at forstå, at jeg rent faktisk bliver presset ud i nogle – til tider simple – situationer, som jeg bare ikke kan forklare hvorfor jeg ikke kan takle. Jeg vil også selv lære at blive bedre til, at ikke lade mig presse derud hvor min verden ramler. Særligt sensitiv er ikke lig med svag. Særligt sensitiv er lig med, at man skal lære at takle sig selv, sin omverden og visse situationer på en lidt anden måde end de fleste. Jeg vil gerne opfordre dig til at læse med lige her, og tage hånd om dig selv eller hvem end der måtte have ekstra brug for det. Kun gennem accept, forståelse og åbenhed kan vi lære at forstå hinanden bedre. Selvom det til tider kan virke mærkeligt for andre hvordan en særligt sensitiv reagerer, så husk på, hvor virkeligt det føles for os!

Jeg vil gerne bryde “tabuet”, og; Ja, jeg ér særligt sensitiv!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Er du eller kender du én der er særligt sensitiv?img_5145

img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Debat: Er al spons på blogs en dårlig ting?

img_7121

Som blogger, bliver man nogle gange tilbudt det der hedder sponsorater. Sponsorater betyder i daglig tale reklamer. Man kan altså vælge at gøre reklame for en bestemt virksomhed, og dermed modtage noget retur for indlægget. Det kan både være penge, et produkt eller andre ydelser. Nogle bloggere indgår også længerevarende samarbejder og ambassadørskaber, og her kan læserne så jævnligt støde på reklame fra det pågældende firma, og er det en dårlig ting?

Jeg tror at mange bloggere har oplevet – ved sponsoreret indlæg – at læsere kan falde hurtigt fra og opslagene kan få mindre opmærksomhed. Jeg tror – og håber – ikke det udelukkende er fordi, at et indlæg er sponsoreret at læsere falder fra, men nærmere grundet at læseren kan gennemskue hvornår en reklame fylder mere end den enkeltes bloggers oprigtighed i det skrevne? Jeg prøver personligt at vælge det, som jeg tænker er relevant i forhold til min blog, og modsat fravælge det, som jeg ikke finder interessant!

En kæmpe relevans i mit liv!

Ind i mellem tager jeg selv kontakt til relevante mulige samarbejdspartnere, som på daværende tidspunkt har en interesse for mig, mit liv og dermed min blog. Jeg har f.eks. et kommende samarbejde med “Smertefri fødsel – Anja Bay metoden”, hvilket du kan læse om i indlægget her, og det var en kontakt jeg selv skabte, da netop dette har en kæmpe relevans i mit liv pt. At jeg har været så heldig, at få stablet et samarbejde på benene, ændrer ikke på oprigtigheden af mine ord i mine indlæg her på bloggen. Jeg skriver stadig åbent, og ærligt, og i mit liv lige nu, er dét at snart skulle føde – hjææælp – rimelig væsentligt og noget jeg ville blogge om alligevel, så hvorfor ikke få mere kød på benet, og rent faktisk fortælle åbent og ærligt, om et forløb, som jeg tænker andre måske også kunne drage fordel af?

Troværdigheden ryger, når der er penge involveret!

Som bloggeren Anna Warrington skriver på sin blog her:

“For hvem siger, at dit indhold ikke kan være ligeså godt eller dybt, bare fordi du har fået betaling for den? Er dit arbejde bag ved skærmen ikke lige meget værd, om du er blevet betalt 0 kr, 100 kr eller 10.000 kr for det? Ordene er vel de samme?”

Hun fortsætter:

“Det har måske noget at gøre med, at vi som læsere føler, at troværdigheden ryger, når der er penge involveret. Omvendt kunne man jo argumentere for, at indholdet kan blive endnu bedre, hvis bloggeren har råd til at fordybe sig mere i sine skriverier, fordi de faste indtægter er betalt.”

Jeg er enig i Anna’s udtalelser. Jeg mener bestemt både, at indhold kan blive vandet og skrevet “bare” fordi en blogger bliver betalt for det, men modsat mener jeg også, at man kan mærke, når bloggeren virkelig mener og føler det der skrives. Havde jeg ikke været gravid og haft en kommende fødsel, havde det netop været meget mystisk at skrive om netop dette emne, men i og med, at det er yderst relevant og en meget virkelig ting i mit liv, i nær fremtid, kan jeg kun se fordele i, at dele ud.

Kritiske overfor evt. reklame!

Min egen konklusion er, at al reklame og spons bestemt ikke er en dårlig ting, men man som både blogger og læser skal stille sig selv lidt kritisk og mærke efter, om man føler det er oprigtigt og ærligt, det man skriver og læser om. Derudover ved jeg, at flere og flere bloggere netop af denne grund stiller sig selv mere kristiske overfor evt. reklamerelaterede indlæg, da de tager sig selv og sin blog seriøst, og gerne vil signalere proffesionalisme og oprigtighed overfor sine læsere. Af bl.a. denne grund valgte jeg også at forsvinde i en 3 måneders tid fra hele det her bloggerunivers, som du kan læse om i indlægget her. Jeg følte at min blog var på vej hen et sted, hvor jeg ikke ønskede at være, og før det gik alt for vidt, trak jeg mig, lagde hovedet i blød og vendte tilbage med et nyt koncept, et nyt domæne og en ny skrivestil.

Deltag gerne i debatten, og fortæl mig i kommentarfeltet: Er al spons på blogs en dårlig ting?

Måske vil du også læse: Den bedste guide: Stop overspisning!img_5145

img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Derfor blev her helt stille..

img_6602

Jeg havde brug for en pause. Bloggen der startede som en hobby, blev pludselig mit levebrød og det jeg skulle tjene penge på. Bloggen der startede som min egne åbne dagbog omkring mine spiseforstyrrelser, blev pludselig dét der gjorde, at jeg konstant dunkede hovedet mod en mur og ikke kom videre.

Det var utroligt befriende!

Det var sjovt, da jeg startede med at blogge om min vægttabsrejse. Det var utroligt befriende, at pludselig tale åbent og ærligt om min kamp. Det var en stor tryghed og hjælp for mig, at kunne “snakke” med andre, der havde de samme tanker som jeg. Det var en spændende tid. Jeg arbejdede rigtig meget med mig selv, men pludselig ramte jeg en mur. En mur, der gjorde, at vægttabet blev stillestående og jeg kastede mig ud i alle mulige mærkelige og nye livsstile, for at blive de sidste kilo kvit. Det skete bare ikke, og pludselig blev jeg hende bloggeren, som flere og flere kendte til, men som ikke kunne komme de sidste kilo til livs. Jeg var hende kostvejlederen, som hjalp andre, men ikke længere kunne hjælpe sig selv. Jeg mistede lysten og motivationen. Jeg vidste, at for at hjælpe andre, måtte jeg stoppe op – nu – og hjælpe mig selv først!

Fastholdt i en rolle!

Min spiseforstyrrelse har altid fyldt meget, ellers ville jeg heller ikke have startet denne blog, og inviteret så mange mennesker – hudløst ærligt – ind i mit inderste univers. Men det der startede med, at hjælpe mig, blev pludselig dét der holdt mig fast, i det mønster jeg så gerne ville ud af. De læsere jeg havde, læste jo med fordi, at de forventede et indlæg om sund kost og motion, og min spiseforstyrrelse, eller vejen ud af den. Jeg blev på en eller anden måde fastholdt i en rolle, som ikke længere føltes rar.

Denne blog var tænkt som min åbne dagbog, hvor jeg skulle kunne komme af med mine tanker og ikke som mit levebrød. Dét, der startede som en hobby, blev pludselig noget jeg også skulle tjene penge på. Jeg ved ikke om du kan sætte dig ind i det, men når man pludselig også skal tjene penge på noget, er man nødt til at rette ind og fokusere på andet, frem for hvis det “bare” er en hobby og noget man bare gør fordi. Jeg blev nødt til, at skrive hvad – jeg troede – mine læsere ville læse om. Hvad jeg troede ville sælge. Hvad jeg troede, at jeg troede på. Jeg mistede mig selv hen af vejen, og det var ikke længere sjovt.

En udvikling og en selvindsigt!

Jeg prøvede en masse ting, overbeviste mig selv om en masse ting og blev aller værst holdt fast i, at være hende med spiseforstyrrelsen. Hvor dén burde fylde 10% af hele mig, fyldte dén pludselig 90%. Det fik mig helt ned og skrabe bunden, men det fik mig samtidig på den rejse som jeg virkelig – virkelig – trængte til. En rejse, som jeg stadig er på. En mental rejse. En udvikling og en selvindsigt, som er så sindsygt spændende, og hård! En rejse, som kun lige er begyndt.

Handler rejsen stadig om sund kost og motion? Ja!

Handler rejsen også om den mentale “træning”? Ja!

Jeg er nu overbevist om, at ens mentale helbred, er det aller – aller – vigtigste du kan passe på, og arbejde med. Du kan ikke træne dig lykkelig. Lykke er ikke en fysisk tilstand, lykke er en mental tilstand.

Lod som ingenting!

Når du fysisk falder og slår dig, renser du såret, plejer såret og får det til at hele. Hvad gør du, når du “slår dig” mentalt? Jeg rejste mig bare op, børstede det væk og kom videre. Tog et plaster på, skjulte såret og lod som ingenting. Altså så længe det virkede, og det gjorde det så ikke mere. Nu er jeg ved at rive alle plastrene af, og dykke ned i mig selv. For alvor denne gang, og jeg er tættere på – end nogensinde før –  på at finde ud af hvem jeg virkelig ér, hvad jeg vil, hvad jeg står for og hvad der gør mig glad, sådanne rigtig rigtig glad!

Jeg kan fortælle dig, at det hverken involverer, at være kostvejleder, leve af min blog, kun tro på det øjet ser eller at være sælger af kickstartskure, som kun tager 9 dage. Hvad det indebærer helt præcist ved jeg ikke, men det har jeg heldigvis også lidt tid, til at finde ud af. Aller vigtigst vil jeg bare være – og finde – mig selv, og dele lige præcis det, som jeg føler for, når jeg føler for det og så kan du læse med eller lade være. Det her er min åbne dagbog, om alt og ingenting!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvad kan du li’ at læse om på div. blogs?img_5145img_7076

img_7077

P.s Ja, vi venter os! Billedet i toppen er af Vores lille elskede ny, som eftersigende kigger frem til Juni.