Tip #6: Her findes de bedste gratis babypakker!

img_8323

Når man venter en lille ny er en af de hyggelige ting for de fleste, hele ventetiden og forberedelsen på det, som man ikke kan forudse, og har i vente. Det lille nye liv, som man snart skal møde og tilværelsen der bliver vendt up side down, giver de fleste lidt hurtigere hjertebanken.

Noget kan man dog regne med og ting som bleer, sutter og olie er nok noget alle investerer i før baby kommer til verden, men hvilket mærke skal man vælge og hvad passer bedst til lige netop din baby? Det kan heldigvis testes inden man selv køber dyrt ind, da man kan afhente gratis baby startpakker en del steder efterhånden. Jeg har fundet frem til dem der er nemmest og bedst at få fat på. Der findes flere startpakker end dem jeg har listet op herunder, men efter min mening er de besværlige at få fat på. Man skal udfylde for meget og tilmelde sig dit og dat, og nogle er heller ikke værd at afhente, spørger du mig.

img_8325img_8320img_8326

Via nedenstående link kan du selv bestille og afhente dine baby startpakker:

REMA 1000 babypakke:

REMA 1000s babystartpakke er gratis og består af en pakke af REMA 1000s egne New Born bleer, vådservietter, skumvaskeklude, en sut, en bamse samt en overraskelse.

REMA 1000 tilbyder en babystartpakke til kommende og nybagte forældre. Den indeholder produkter af høj kvalitet til en lav pris. Babystartpakken bestilles og afhentes i den lokale REMA 1000 butik.

BESTILLES HER!

FØTEX babypakke:

Her finder du alt, hvad du skal bruge til at give dit barn den bedste start på livet.

BESTILLES HER!

FAKTA babypakke:

Babykufferten til alle nybagte forældre fra fakta indeholder alt fra sut og bleer til pusleunderlag og zinksalve.

Du skal bare tilmelde dig, så får du dit værdibevis sendt på sms og kan afhente din kuffert i din fakta.

BESTILLES HER!

God fornøjelse med afhentning af dine babypakker!

Se i øvrigt alle babypakker her!


Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Hvilken babypakke(-r) tænker du, at du vil afhente?

Måske vil du også læse: (Spare)tip #1: Køb en juicer!

img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

To do or to don’t: Optimer dit salg hos Børneloppen!

img_6641

Indlægget er ikke sponsoreret.

Som lovet kommer her en lille guide til, hvad du selv kan gøre, for at optimere dit salg hos Børneloppen, som jeg skrev om i mit indlæg her.

Mine to do or to don’t!

To do: Gør din stand pæn og overskuelig. Sæt tid af til, at komme i løbet af dine lejeperiode og opfylde den. Børneloppen har åbent alle ugens 7 dage, så det burde være en mulighed at kigge forbi et par gange eller tre.

To don’t: Lad være med at overfylde din stand, og tro, at du sælger mere des flere varer du har presset ind på din stand. Det gør du ikke, og du gider vel ikke slæbe det hele med hjem igen, vel? Fyld, som sagt, hellere standen op løbende.

To do: Vask tøjet inden du sætter det til salg, og gør det lækkert at se på. Evt. stryg det. Tænk over hvilken stand du selv købe tøj i? Alle mærker sælger, det handler blot om pæne og indbydende varer, der ikke lugter langt væk af røg eller er fyldt med dyrehår og lign.

To don’t: Lad være med at tro, at din nussede og fnuldrede Molo-dragt er over 150 kr. værd efter 500. vask, bare fordi du én gang for 3 år siden selv gav 600 kr. for den. Sæt dine priser realistisk, så skal varen nok blive solgt, og lidt er vel bedre end ingenting? Mine billige mærker satte jeg helt ned til 14 kr. pr. stk, og jeg endte altså med at tage ca. 5.000 kr. med hjem efter kun 5 uger. De varer jeg ikke orkede at slæbe med hjem igen og sælge på min Trendsales osv, donerede jeg til Hjerteforeningens Børneklub, som Børneloppen har et tæt samarbejde med.

To do: Lav nogle små hyggelige og personlige skilte, og sæt op på din stand. Evt. brug en lyskæde, der er drevet af batteri. Det kan betale sig, at skille sig lidt ud af mængden og gøre opmærksom på sig selv.

To don’t: Læg ikke varer i kæmpe kasser, og endnu værre er at stable kasserne også. Tro mig; Folk orker ikke at se på det, og du kommer til at slæbe dine varer med dig hjem igen.

To do: Hæng dine varer på bøjler og husk altid at markér størrelsen på tøjet, med det smarte perlesystem. Hæng de samme størrelser samlet og prøv at farvekoordiner indenfor hver størrelse. Det skaber en dejlig ro og et overblik for øjet, og da folk tit kommer slentrende en lille tur, og impulsshopper, er det vigtigt, at standen er hammer nem, og lige at overskue.

To don’t: Vent med et udsalgsskilt til du virkelig ikke synes, at du kan vente mere. Et tilbudsskilt kan hurtigt indikere, at det kun er det sidste “bras” der er tilbage. Mit salg begyndte igen så snart jeg fjernede skiltet og rykkede lidt om i mine varer. Det er mange af de samme stamkunder der kommer hos Børneloppen og øjet vender sig hurtigt til det samme syn, og de samme stande dag efter dag.

To do: Husk endelig at del billeder og film af din stand på dine sociale medier. Jeg fik mange likes og delinger af mine søde venner, og mange kunder kom til, af netop denne grund. Derudover bestilte flere af mine veninder og bekendte også sin egen stand, og på den måde får vi alle et mersalg, og flere penge med hjem.


Jeg håber at min lille guide kan bruges, hvis du selv bestemmer dig for, at prøve lykken med din egen stand.

Børneloppen kan følges på Facebook her!

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Har du selv haft en stand hos Børneloppen endnu, og hvad er dit bedste to do or to don’t, når du sælger brugte ting?

Måske vil du også læse: Så let sælger du dit brugte børnetøj!
img_5145img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin

Så let sælger du dit brugte børnetøj!

img_6619

Indlægget er ikke sponsoreret.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har brugt Trendsales og DBA i over 10 år. Hvad jeg ikke har solgt af tøj, møbler og mærkelige dimsedutter. Jeg var nærmest med fra start, da Trendsales først åbnede og den gang var bl.a. magneter med Diddl i høj kurs. Den der lille søde mus med de kæmpe øre, kan du huske den?

De ting jeg ikke sælger donerer jeg!

De senere år, hvor flere og flere er kommet til, er det – naturligvis – blevet sværere og sværere at få solgt sine varer. Personligt sælger jeg kun ting på nettet, som er i en stand, hvor jeg selv ville købe det. Priserne er også blevet presset en del, og det må man jo tage med. Hellere tjene lidt lommepenge, fremfor at smide ud. De ting jeg ikke sælger donerer jeg bl.a. til H&M, som bruger tøj og sko til bl.a. isolering af huse i dele af verden, hvor der er brug for det. Super smart og nyttigt.

Børneloppen!

Nu har jeg så fundet endnu et koncept som jeg er kæmpe fan af. Stedet ligger i Valby, på Køgevejen, og hedder Børneloppen. Børneloppen er et stort fysisk loppemarked med over 250 stande, med brugt tøj, legetøj, senge, barnevogne, autostole osv. Alt hvad hjertet begærer og som regel til rigtige fornuftige priser. Der vil altid være dem som tror, at de sælger guld, men de må så også indse, at de kan tage varene med hjem igen, når lejen af standen ophører.

Konceptet går ud på, at man lejer en stand – som minimum – i en uge. Det koster sølle 200 kr. Alt efter om du ønsker længere tid, bliver det billigere. Man kan også dele med en man kender, så er det jo pludselig virkelig virkelig billigt altså. Selv startede jeg med én enkelt uge. Godt skeptisk. Kunne det virkelig passe, at al det brugte tøj kunne sælges i en fysisk butik, hvor jeg bare skulle ned og sætte det op, og så ville Børneloppen klare resten? Og det kunne det! Jeg var lykkelig for at slippe for billeder, oprettelse af annoncer, jeg byder dit, hvad måler ærmet og jeg byder dat. For kun 15% i kommision smiler, hygger og ekspederer Børneloppen nemlig kunderne og du kan sidde hjemme i sofaen, eller på arbejdet, og se hvor meget du sælger for – samt hvad du sælger – inde på dit eget smarte log in, over din helt egen stand. Her blev der trykket ivrigt på opdater-knappen og jeg fik sommerfugle i maven hver gang et nyt salg var gennemført. Det var så let!

Jeg fik omkring 5.000 kr med hjem!

img_6640img_6643img_6641img_6639

Jeg endte med at forlænge, og forlænge.. Hele 5 uger blev det til og jeg fik omkring 5.000 kr med hjem. Altså 5.000 kr efter omkostningerne var betalt. Mega optur. De sidste varer som jeg ikke gad slæbe med hjem, donerede jeg til Hjerteforeningens Børneklub. Børneloppen har et samarbejde med dem og grundet dette har det bl.a. været muligt for de skønne børn at leje en hel biografsal, så de også kunne prøve hvad det ville sige at gå i bio, uden frygten for at fange en (livs-) farlig virus. Jeg intet mindre end elsker det!

Helt trist at stoppe!

Jeg havde en del Hummel, PDL og Molo. Jeg havde dog lige så meget – om ikke mere – fra H&M, Kvickly og Føtex. Det hele solgte. Jeg satte mine varer til fornuftige priser, som jeg selv ville give udfra mærke og stand. Ting fra de sidstnævnte butikker kostede typisk mellem 14-34 kr, og så skal der altså ikke sælges meget før du har tjent standen hjem. For mig var det helt trist at stoppe dernede, men jeg havde trods alt ikke mere at sælge ud af – i denne omgang!

To do or don’t!

Jeg har lavet min egen lille to do or don’t-guide, hvis du også skulle få lyst til, at leje en stand nede hos Børneloppen. Den lander her på bloggen en af dagene og indtil da kan du læse meget mere her eller like deres Facebook-side her.

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet: Går du ind for genbrug, og i så fald; Hvordan?

Måske vil du også læse: Derfor blev her helt stille..img_5145

img_7076

img_7077

Follow my blog with Bloglovin